Find din behandling

Vandladningsbesvær - forstørret prostata

Vandladningsbesvær hos mænd skyldes oftest lidelser i blære eller prostata. Den hyppigste årsag er godartet forstørrelse af prostata.

 

De mandlige urinveje

Blærehalskirtlen, prostata, omslutter den øverste del af urinrøret ovenfor blærens lukkemuskel. Den ligner faktisk et ganske lille æble, hvor urinrøret er placeret som kernehuset. Prostata er en kirtel, der danner den sædvæske, som sædcellerne opløses i indtil udløsning. Med alderen vokser prostata hos de fleste mænd, og kan således komme til at afklemme urinrøret helt eller delvist. 

Urinvejenes anatomi

Symptomer på forstørret prostata

Fostørret prostata før operationFor mange mænd i alderen 50 år og opefter kan denne afklemning betyde problemer med vandladningen, de såkaldte prostisme-gener. Tilstanden kan være meget generende og give følgende symptomer:

  • Hyppig vandladning i dagtiden
  • Natlig vandladning
  • Bydende vandladningstrang og evt. ufrivillig vandladning
  • Slap stråle
  • Besvær med tømning af blæren
  • Risiko for stop af vandladningen, hvis du ikke kommer i behandling i tide. Denne tilstand er meget smertefuld og kræver aflastning af blæren med kateter
  • Efterdryp ses også, men det er oftest et udtryk for dårlig tømning af selve urinrøret efter vandladning

Prostatagener kan hos de fleste afhjælpes med medicin, spiral eller operation afhængig af genernes alvor. Der er derfor ingen grund til at få livskvaliteten forringet som følge af afbrudt nattesøvn og hyppig vandladning om dagen.

 

Behandling for forstørret prostata

Prostata efter operationI visse lette tilfælde foretrækkes medicinsk behandling eller behandling med prostata spiral, men hyppigt er afklemningen så udtalt, at der er behov for at fjerne noget af det prostatavæv, der presser på. Populært sagt skal noget af ”frugtkødet” fjernes fra den centrale del af kirtlen, så der dannes en tragt, som urinen kan flyde uhindret igennem.

Dette kan gøres på flere forskellige måder. Afhængig af din alder, livssituation, helbredstilstand og prostatas størrelse, skræddersyr vi en behandling til dig ud fra nedenstående muligheder:

  • Medicinsk behandling
  • Prostataspiral
  • TUR-P operation (traditionel ”skrælning” af små prostataspåner med en lille elektrisk høvl)
  • Mushroom operation (elektrisk fordampning af prostatavævet)
  • PVP laseroperation (fordampning af prostatavævet med laser)

© Privathospitalet Hamlet, sidst revideret 27-07-2010

Patienthistorier

Hør andres historier om behandlingen og oplevelser med Privathospitalet Hamlet

Hvor kan du få behandlingen?

Søborg og Århus



Privathospitalet Hamlet
Frederiksberg +45 3817 0400
Søborg +45 3817 0400
Århus +45 8742 4140
Frederiksberg
H. V. Nyholms Vej 21
DK - 2000 Frederiksberg
CVR nr 71 01 75 16
Søborg
Gyngemose Parkvej 66
DK - 2860 Søborg
CVR nr 71 01 75 16

Århus
Brendstrupgårdsvej 21
DK - 8200 Århus N 
CVR nr 28 66 17 89

Privathospitalet Hamlet