Find din behandling

Snorkeoperation

Snorken kan være meget generende både for en selv og omgivelserne. Det kan være med til at give en dårlig søvnkvalitet og dermed træthed om dagen.  


Årsager

Snorken kan skyldes en eller flere ting:
  • Dårlige pladsforhold i svælget pga. store mandler, lavthængende gane og forstørret drøbel
  • Dårlig luftpassage i næsen pga. skæv næseskillevæg
  • Dårlig luftpassage i næsen pga. hævet næseslimhinde som følge af allergi

Endelig kan overvægt have negativ indflydelse på vejtrækningen under søvnen pga. øget fedtfylde i svælget.


Undersøgelse for snorken

Før man behandler snorken, skal man altid udelukke alvorlige søvnforstyrrelser, fx alvorlig søvnapnø, hvor der opstår vejrtrækningspauser i forbindelse med snorken.

Derfor samarbejder Hamlet med den søvnmedicinske klinik ScanSleep i København omkring udredning af snorkepatienter. ScanSleeps læger foretager en grundig registrering af din snorken og vejrtrækning under søvnen.

Når resultatet af undersøgelsen foreligger, beslutter kirurgen i samråd med specialisterne fra ScanSleep, hvilken behandling der er mest velegnet i dit tilfælde. 

 

Behandling af snorken

Ukompliceret snorken, dvs. snorken uden væsentlige vejrtrækningspauser (apnøer), kan i mange tilfælde behandles med en operation. På Hamlets Øre-Næse-Hals Klinik kan vi tilbyde snorkeoperation vha. operationsteknikken – Coblation - der også anvendes til både fjernelse af mandler.

Med den nye, veldokumenterede teknik er det muligt at fjerne vævet vha. bløde radiobølger samtidig med, at det omgivende væv nedkøles med saltvand. Det giver væsentligt færre smerter i efterforløbet og får operationssårene til at hele hurtigere.

Hvis du lider af søvnapnø, er den bedste behandling oftest en CPAP-maske eller en apnø-bøjle i stedet for en snorkeoperation. I disse tilfælde foregår den videre behandling hos ScanSleep.

Læs mere om ScanSleep »

 

© Privathospitalet Hamlet, sidst revideret 02-09-2010

Hvor kan du få behandlingen?

Frederiksberg



Privathospitalet Hamlet

Frederiksberg
H. V. Nyholms Vej 21
DK - 2000 Frederiksberg 
Telefon +45 3817 0400

CVR nr 71 01 75 16

Søborg
Gyngemose Parkvej 66
DK - 2860 Søborg
Telefon +45 3817 0400

CVR nr 71 01 75 16

Århus
Brendstrupgårdsvej 21
DK - 8200 Århus N 
Telefon +45 8742 4140

CVR nr 28 66 17 89

Privathospitalet Hamlet