Slidgigt i mellemfodenSmerter fra slidgigt i mellemfoden kan i nogle tilfælde lindres ved indlæg og en korrektion af fodtøjet. Hvis dette ikke hjælper, kan vi tilbyde en stivgørende operation af flere af mellemfodens led.
Slidgigt i mellemfodenSlidgigt er den almindeligste form for gigt. Det er en nedbrydende gigtform, der overvejende angriber leddene. Det er ofte en langsomt, fremadskridende sygdom, hvor brusken i leddet gradvist ødelægges. Slidgigt i mellemfoden opstår mellem bådbenet og kilebenene, mellem terningebenet og rodleddene eller mellem kilebenene og rodleddene.
Årsager til slidgigt i mellemfodenDet er i mange tilfælde uvist, hvorfor der opstår slidgigt i mellemfoden. I visse tilfælde skyldes slidgigten tidligere brud eller andre skader i leddet. I andre tilfælde ødelægges ledbrusken af leddegigt eller urinsyregigt. Sygdommen kan ramme alle fra 20-års alderen. Dog stiger hyppigheden med alderen. Symptomer på slidgigt i mellemfoden Slidgigt i mellemfoden er kendetegnet ved smerter, nedsat gangdistance og halten. Smerterne opleves som igangsætningssmerter, belastningssmerter og hvilesmerter (slidgigt triaden). Behandling af slidgigt i mellemfoden Korrektion af fodtøj og indlæg kan i visse tilfælde lindre smerterne. Speciallægen kan vurdere, hvilken fodtøjsløsning, der kan komme på tale i netop dit tilfælde. Fodtøjet kan sædvanligvis bevilliges efter serviceloven, hvis du får en henvisning / ordination af speciallægen. Hvis en operation er aktuel, bliver du tilbudt en stivgørende operation af flere af mellemfodens led. Der er relativt mange led i mellemfoden, og erfaringsmæssigt er man nødt til at stivgøre flere led af gangen (som en blok) for at få de bedste resultater.
Evnen til at bøje op og ned i ankelleddet påvirkes ikke, og som udgangspunkt forventer vi, at du kommer til at kunne gå uden at halte.
© Privathospitalet Hamlet, sidst revideret 30-01-2012 | Hvad siger patienterne?
Patienternes vurdering på en skala fra 1-7 Hvor kan du få behandlingen?Frederiksberg og Århus | |
| Aleris-Hamlet
|
Frederiksberg
|
Søborg
|
Århus
|
![]() |