Skæv storetå - Hallux ValcusHvad er en skæv storetå?En skæv storetå – også kaldet hallux valgus – er en tilstand, hvor mellemfodsknoglen og grundstykket i storetåen forskyder sig langsomt udad og danner en knyst. Det medfører, at storetåen begynder at pege ind mod fodens andre tæer, eller i svære tilfælde går ind over de andre tæer. Knysten kan blive betændt og meget smertende, og der kan opstå sår. I selve leddet kan der på sigt opstå slidgigt.
ÅrsagerÅrsagen til en skæv storetå med knyst er enten uhensigtsmæssigt fodtøj eller en arvelig tilstand. Ofte er det dog en kombination af disse to forhold. Sygdommen rammer hyppigst kvinder.
SymptomerDet væsentligste symptom er smerter fra knysten, men der er naturligvis også kosmetiske gener forbundet med tilstanden.
BehandlingTilstanden kan ofte behandles uden operation, såfremt dette sker i tide. Der er kun grund til kirurgisk behandling, hvis der er smerter. Er der kun lette gener, bør man udskyde en operation og forsøge justering af fodtøj til fodformede sko, som i øvrigt også er nødvendigt efter en operation.
© Privathospitalet Hamlet, sidst revideret 12-07-2010 | Hvor kan du få behandlingen?Frederiksberg og Århus | |
| Privathospitalet Hamlet Frederiksberg +45 3817 0400 Søborg +45 3817 0400 Århus +45 8742 4140 | Frederiksberg H. V. Nyholms Vej 21 DK - 2000 Frederiksberg CVR nr 71 01 75 16 | Søborg Gyngemose Parkvej 66 DK - 2860 Søborg CVR nr 71 01 75 16 | Århus | ![]() |