Find din behandling

Screening for kræft i livmoderhalsen - SMEAR-test

Siden 1990'erne har man i hele Danmark tilbudt screening for kræft i livmoderhalsen - den såkaldte SMEAR-test. Det har betydet, at der i dag er halvt så mange kvinder, der får livmoderhalskræft, som der var i 1960'erne, og færre kvinder dør af sygdommen. Alligevel er der ca. 500 nye tilfælde af kræft i livmoderhalsen hvert år.

 

Kræft i livmoderhalsen udvikles oftest langsomt over 10 - 15 år. Det begynder med celleforandringer på livmoderhalsen. Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celleforandringer på livmoderhalsen. Celleforandringerne giver ingen symptomer, men hvis de ikke behandles, kan de udvikle sig til egentlige kræftceller, der ødelægger det normale væv.

 

Der er også risiko for, at kræftcellerne spreder sig til de nærliggende lymfekirtler og videre til de øvrige indre kønsorganer livmoderhulen og skeden. Hvis sygdommen får lov til at sprede sig, er dødeligheden høj. Hvis den derimod opdages i tide og behandles, er udsigterne til fuldstændig helbredelse gode. Derfor er det vigtigt at få foretaget en forebyggende undersøgelse (SMEAR-test) for kræft i livmoderhalsen hvert tredje år.

 

Undersøgelsen

Der er ingen forberedelse til undersøgelsen, men du skal helst ikke have menstruation på det aftalte tidspunkt. Celleprøven tages i forbindelse med en gynækologisk undersøgelse hos egen læge eller hos en gynækolog. Du ligger på et gynækologisk leje med benene oppe i nogle benstøtter. Med en vatpind eller en spatel skrabes der lidt væv af livmoderhalsens overflade. Det kan mærkes, at prøven tages, men det gør ikke ondt. Celleprøven bliver derefter sendt til mikroskopisk undersøgelse.

 

Svar på SMEAR-testen

Du får svar på prøven enten mundtligt eller skriftligt afhængig af, om der er behov for yderligere undersøgelser.

  • Ca. 90 % af alle prøver indeholder heldigvis kun normale celler.
  • Ca. 5 % af prøverne er uegnede og skal tages om. Måske fordi der er blod eller betændelse i prøven. I de sidste ca. 5 % af prøverne findes der celleforandringer.

Hvis der kun er tale om lettere forandringer, er det i første omgang tilstrækkeligt med en ny celleprøve efter 3 - 6 måneder. I andre tilfælde foretager gynækologen en kikkertundersøgelse af livmoderhalsen - også kaldet en kolposkopi. Først herefter afgøres den videre behandling.

© Privathospitalet Hamlet, sidst revideret 06-03-2012

Hvad siger patienterne?

Patienternes vurdering på en skala fra 1-7
Samlet tilfredshed i dette speciale er 6.7

Hvor kan du få behandlingen?

Søborg og Århus




Aleris-Hamlet
CVR nr 71 01 75 16


Frederiksberg
Esbjerg


Søborg
Herning


Århus
Aalborg

Privathospitalet Hamlet