Hamlet har en stor Øre-Næse-Hals Klinik, hvor to fastansatte kirurgiske overlæger i tæt samspil med den tilhørende Høreklinik og Svimmelhedsklinik tilbyder højt specialiseret undersøgelse og behandling af sygdomme i øre, næse og hals hos såvel børn som voksne.
Samme speciallæge under hele forløbet
Rådgivning, operation og opfølgning foregår ved den samme speciallæge, som har mange års erfaring inden for øre-næse-hals kirurgi. Vores speciallæger gennemgår løbende efteruddannelse i de nyeste behandlingsmetoder. Det betyder bl.a., at vi har introduceret skånsomme metoder såsom ballonudvidelse af bihuler og coblation-teknikken til fjernelse af mandler og polypper samt ved snorkeoperationer.Ekspertisen samlet under ét tag
På Hamlet er alle kompetencer samlet på et sted. Hvad enten du har problemer øre, næse eller hals, kan alle undersøgelser og efterfølgende behandling foregå på Hamlet. Har du behov for høreapparat, kan vores Høreklinik hjælpe dig med salg og tilpasning af dette.Når sikkerhed er vigtig
Hamlet har egen anæstesiafdeling og opvågningsafsnit med det nyeste overvågningsudstyr. Afsnittet er bemandet med specialuddannede sygeplejersker. Endvidere findes der anæstesilæge i døgnvagt på hospitalet. Det betyder, at vi kan operere og bedøve børn ned til 2 år og 13 kg.© Privathospitalet Hamlet, sidst revideret 6.1.2010
