| Hamlet har en stor Øre-Næse-Hals Klinik, hvor tre fastansatte kirurgiske overlæger i tæt samspil med den tilhørende Høreklinik og Svimmelhedsklinik tilbyder højt specialiseret undersøgelse og behandling af sygdomme i øre, næse og hals hos såvel børn som voksne. Rådgivning, operation og opfølgning foregår ved den samme speciallæge, som har mange års erfaring inden for øre-næse-hals kirurgi. Vores speciallæger gennemgår løbende efteruddannelse i de nyeste behandlingsmetoder. Det betyder bl.a., at vi har introduceret skånsomme metoder såsom ballonudvidelse af bihuler og coblation-teknikken til fjernelse af mandler og polypper samt ved snorkeoperationer. På Hamlet er alle kompetencer samlet på et sted. Hvad enten du har problemer øre, næse eller hals, kan alle undersøgelser og efterfølgende behandling foregå på Hamlet. Har du behov for høreapparat, kan vores Høreklinik hjælpe dig med salg og tilpasning af dette. Hamlet har en moderne anæstesiafdeling med anæstesilæger specialiseret i bedøvelse af hhv. børn og voksne. Efter operationen overvåges patienten med det nyeste monitoreringsudstyr af specialuddannede sygeplejersker. Endvidere er der anæstesilæge i døgnvagt. Vores høje sikkerhed betyder, at vi er godkendt til at operere og bedøve børn ned til 2 år og 13 kg.

© Privathospitalet Hamlet, sidst revideret 02-09-2010 |