Sitemap |
Vi tilbyder | Specielt for patienter | Virksomheder | Specielt for besøgende | Om Hamlet | Kontakt os | Nyheder | Prislister
 
» Nyheder

 

 
• Nyhedsarkiv




Forside » Nyheder » Nyhed

Nyhed 30.12.09

Virksomheder får nyt redskab til at arbejde med sundhed og trivsel


Nyhed Sundhedsstyrelsen har udgivet en ny publikation "Sundhed og trivsel på arbejdspladsen", der skal give danske virksomheder nye redskaber til at arbejde systematisk og strategisk med sundhedsfremme på arbejdspladsen.

En kortlægning fra Sundhedsstyrelsen i 2007 viste, at de fleste danske virksomheder har en eller flere indsatser, som har til formål at bidrage til de ansattes sundhed og trivsel. Imidlertid er der sjældent tale om systematiske og målrettede initiativer, som bygger på forudgående analyser af medarbejderstaben og de specifikke behov for sundhedsfremmende indsatser i virksomheden. Mange aktiviteter iværksættes som personalegoder og ikke ud fra en strategisk vurdering af de potentialer, der ligger i at arbejde systematisk med sundhedsfremme, ligesom der sjældent evalueres og følges op på initiativerne.

Fokus på sundhedsfremme giver gode resultater

Som følge heraf får de færreste arbejdsgivere det optimale udbytte af deres investering, og det er ærgerligt, når flere videnskabelige undersøgelser viser, at fokus på sundhedsfremme på arbejdspladsen kan øge medarbejdertilfredsheden, mindske sygefraværet og øge produktiviteten.

Sundhedsstyrelsens nye værktøj

I Sundhedsstyrelsens nye publikation introduceres fremgangsmåder for, hvordan virksomheden kan arbejde systematisk med sundhedsfremme – og dermed understøtte, at indsatsen i højere grad bliver integreret i virksomhedens værdisæt. Således præsenteres en ny 5-trinsmodel, der beskriver, hvordan en virksomhed kan løfte sundhedsfremmearbejdet fra personalegodeniveauet til et strategisk redskab. Denne proces vil ikke kun styrke den enkelte virksomhed og dens ansatte, men vil også kunne bidrage til at højne folkesundheden - og derved øge samfundets produktive ressourcer.

Helbredsundersøgelser med fokus på KRAMS

Redskaberne tager udgangspunkt i indsatser rettet mod KRAMS-faktorerne – kost, rygning, alkohol, motion og stress. Når disse faktorer er særligt i fokus, er det, fordi disse faktorer beviseligt har størst sundhedsmæssig betydning. Et faktum som understøttes af erfaringerne fra Hamlets Center for Sundhed & Forebyggelse, hvor mange danskere hvert år gennemgår en helbredsundersøgelse eller et helbredstjek enten privat eller via deres arbejdsplads. Ved disse undersøgelser er KRAMS-faktorerne også i fokus, når speciallægerne i samarbejde med hjertesygeplejerskerne undersøger helbredstilstanden og rådgiver om livsstil og vaner.

Publikationen henvender sig først og fremmest til virksomhedens ledelse og den HR-ansvarlige samt til tillidsrepræsentanter og medarbejdere i samarbejds- og sikkerhedsudvalg.

Klik her for at se og downloade publikationen.

© Privathospitalet Hamlet, sidst revideret 30.12.2009

 
 Print siden   Tip en bekendt  Tip en bekendt   Til toppen af siden  Til top