Sitemap |
Vi tilbyder | Specielt for patienter | Virksomheder | Specielt for besøgende | Om Hamlet | Kontakt os | Nyheder | Prislister
 
» Nyheder

 

 
• Nyhedsarkiv




Forside » Nyheder » Nyhedsarkiv » Nyhed

Nyhed 25.03.08

Hurtig behandling af medicinske gigtsygdomme og bindevævssygdomme


Ca. 700.000 danskere lever med en eller anden form for gigtsygdom eller gigtsymptomer. Den mest udbredte er slidgigten, som rammer stort set alle med alderen. 8 ud af 10 har slidgigt, når de har passeret de 50 år. For mange patienter betyder det en dagligdag præget af smerter i leddene og bevægelsesindskrænkninger.

Men begrebet gigtsygdomme dækker over mindst 200 forskellige diagnoser. Gigtlidelser kan ramme alle steder, fra de mindste kar i øjnene til kroppens største led og i nogle tilfælde også de livsvigtige organer.

De medicinske gigtsygdomme
De medicinske gigtsygdomme kaldes også de inflammatoriske ledsygdomme. Ordet inflammation stammer fra latin og betyder at "tænde ild på". Det er en tilstand, hvor kroppens immunforsvar ændres, så det danner antistoffer, der angriber kroppen selv og medfører ledskader. De mest kendte medicinske ledsygdomme er kronisk leddegigt, psoriasisgigt, Bechterews sygdom eller reaktiv gigt, som opstår under eller få uger efter en infektion - hyppigst i urinvejene eller i mave-tarmkanalen.

De inflammatoriske bindevævssygdomme
De inflammatoriske bindevævssygdomme omfatter en sjældnere gruppe gigtlidelser, som adskiller sig fra de inflammatoriske ledsygdomme ved overvejende at give symptomer uden for leddene - selv om ledsymptomer også forekommer. De giver mange forskelligartede symptomer såsom hududslæt, muskelsmerter, muskelsvækkelse eller symptomer fra hjerte, lunge, nyre, nervesystem eller øjne.

Ny overlæge i Hamlets Reumatologiske Klinik
I Hamlets Reumatologiske Klinik på Frederiksberg har vi d. 1. marts 2008 fastansat en ny overlæge Anne Petri, som er specialiseret i diagnosticering og behandling af netop de inflammatoriske bindevævssygdomme og ledsygdomme. Anne Petri skal supplere vores nuværende overlæge Andreas Hartkopp, der er specialist i slidgigt og overbelastningsskader.

Læs mere om Anne Petri her...

© Privathospitalet Hamlet, sidst revideret 25.3.2008

 
 Print siden   Tip en bekendt  Tip en bekendt   Til toppen af siden  Til top