Sitemap |
Vi tilbyder | Specielt for patienter | Virksomheder | Specielt for besøgende | Om Hamlet | Kontakt os | Nyheder | Prislister
 
» Nyheder

 

 
• Nyhedsarkiv




Forside » Nyheder » Nyhed

Nyhed 16.11.09

Kvaliteten bliver landsdækkende


Nyhed Privathospitalet Hamlet har erhvervet en andel af Eira - Privathospitalet Skejby som endnu et skridt på vejen mod at etablere det førende, landsdækkende privathospital.

Skærpede kvalitetskrav og øget konkurrence i den private sundhedssektor vil i den kommende tid føre til et udskilningsløb, hvor kvalitetsudbyderne trækker fra og konsoliderer sig. Samarbejdet mellem Hamlet og Eira er første skridt i den retning.

Hamlet har som Danmarks største privathospital oplevet en solid vækst og stor patienttilgang gennem de seneste år og åbnede så sent som sidste år endnu et hospital i Søborg. "Men indtil nu har fokus ligget på Sjælland og det ønsker vi at ændre - ikke mindst pga. vores samarbejdspartnere, der har udtrykt ønske om at kunne benytte sig af Hamlets høje behandlingskvalitet i resten af landet", forklarer adm. direktør hos Hamlet Vinni Breuning.

Eira er sammenlignet med Hamlet en ung virksomhed, men en dygtig ledelse har med et effektivt og kvalitetsbevidst forretningskoncept på få år skabt sig en markant position, som et af de foretrukne privathospitaler i Jylland.

Kvaliteten bliver landsdækkende

"Sammen har vi fundet det perfekte match, idet begge hospitaler arbejder ud fra et fælles værdigrundlag, der tager udgangspunkt i bedste kvalitet og kundeservice forankret i et højt akademisk miljø. Dette har været altafgørende i vores valg af samarbejdspartner i det jyske", siger Vinni Breuning.

Vores fælles vision er at skabe Danmarks førende, landsdækkende privathospital baseret på høj dokumenteret kvalitet, stor sikkerhed og et fagligt niveau i international klasse. Elementer der allerede nu gør det muligt at tilbyde uddannelse af læger og sundhedspersonale og indgå i forskningsmæssige sammenhænge.

Vi sætter standarden

Hamlet har gennem mange år arbejdet systematisk med kvalitetssikring - først som ISO-certificeret og nu i arbejdet med konverteringen til Den Danske Kvalitetsmodel. Dette falder i god tråd med Eira, der er kendt for sine høje kliniske standarder. "For os er samarbejdet en unik mulighed for at videreudvikle det hospitalskoncept, som vi har opbygget gennem de sidste 2 år og udnytte vores potentiale fuldt ud", siger adm. direktør hos Eira Bent Wulff Jakobsen.

© Privathospitalet Hamlet, sidst revideret 16.11.2009

 
 Print siden   Tip en bekendt  Tip en bekendt   Til toppen af siden  Til top