Sitemap |
Vi tilbyder | Specielt for patienter | Virksomheder | Specielt for besøgende | Om Hamlet | Kontakt os | Nyheder | Prislister
 
» Nyheder

 

 
• Nyhedsarkiv




Forside > Nyheder > Nyhed

 
Tip en bekendt

Nyhed 03.02.10

Bedre resultater med Bascom operation for pilonidal cyste


Nyhed Ny operationsteknik i Hamlets Center for Mave-Tarm Sygdomme betyder færre smerter og bedre sårheling hos patienter med pilonidal cyste

Pilonidal cyste er en plagsom lidelse, som hyppigst rammer yngre mænd med kraftig hårvækst på kroppen. Den skyldes en langvarig infektion af huden og underhuden over korsbenet i den øvre del af kløften mellem balderne.

Lidelsen er traditionelt vanskelig at få bugt med, især hvis et større hudområde er angrebet. Her tager helingen efter en operation op til 2 måneder med daglige sårpleje pga. det bakteriefyldte område.

Ved valg af Bascoms operation opnår patienten færre smerter i efterforløbet og såret heler bedre end efter den traditionelle operation. De bedre resultater med Bascoms operation skyldes primært, at operationssåret ikke er direkte i kløften mellem balderne, men et par cm til siden. Oftest forbliver såret åbent med forbinding. Helingen tager typisk op til 1 måned afhængigt af områdets størrelse, men egentlige sårsmerter varer som regel kun få dage.

Bascom operationen blev introduceret i Danmark for 5 -6 år siden og med de gode resultater, har vi valgt at anvende operationsteknikken fremover.

Læs mere her...

© Privathospitalet Hamlet, sidst revideret 3.2.2010