Sygdomme i det perifere nervesystem
Hvis der er en nedsat kraft i musklerne og manglende senereflekser i arme og ben, når neurologen undersøger med reflekshammeren, er det tegn på sygdomme i det perifere nervesystem (kroppens nerver / nervebaner). I disse tilfælde vil neurologen typisk ordinere blodprøver og/eller neurofysiologiske undersøgelser, der bedømmer nervesystemets funktion v.h.a. forskellige stimulations- og registreringsteknikker. Man kan f.eks.:- måle hjernens elektriske aktivitet v.h.a. elektroder på hårbunden (EEG)
- opfange de signaler, nerverne sender til musklerne, eller stimulere nerverne og se hvilken effekt, det har på musklerne (EMG)
- stimulere hjernens bevægecenter med et magnetfelt og aflæse effekten på arme og ben (MEP)
Sygdomme i det centrale nervesystem
Alle vores muskler har en vis spænding, også når de slapper af. Denne kaldes tonus. En øget tonus viser sig ved, at f.eks. benene føles meget stive (spastiske bevægelser), og det kan give problemer med at gå ned ad trapper. Gangen er heller ikke normal. Hyperaktive reflekser viser sig ved, at de vanlige spjæt er meget voldsommere end normalt, når neurologen undersøger med reflekshammeren. En øget tonus og hyperaktive senereflekser er tegn på sygdomme i det centrale nervesystem (hjernen og rygmarven). Her anvender neurologen ofte MR-skanning eller CT-skanning af hjernen og/eller rygmarven i den videre udredning.Ved halvsidige neurologiske symptomer (f.eks. arm og ben på samme side), vil interessen rettes imod hjernen. Ved symptomer fra begge ben (paraparese) koncentrerer man sig om rygmarven.
Formålet med skanninger
Formålet med skanninger er dels at bekræfte mistanken om sygdomsprocessens placering, dels at give et bud på årsagen. Forskellige typer af skanninger kan supplere hinanden ved f.eks. at vise:- de anatomiske forhold (CT- og MR-skanning)
- energiomsætningen i nervevævet (PET-skanning)
- blodgennemstrømningen i hjernen (SPECT-skanning)
Rygmarvsprøve
Er der mistanke om, at sygdommen skyldes en infektion eller en betændelseslignende tilstand, undersøger man rygmarvsvæsken (cerebrospinal-væsken) v.h.a. en rygmarvsprøve (lumbalpunktur). Den foretages via et indstik i lænden mellem 3. og 4. lændehvirvel.Diagnosen
I de fleste tilfælde peger symptomer og undersøgelser på et kendt syndrom eller en enkelt skade i nervesystemet. Hvis symptommønstrene ikke passer, kan forklaringen være, at der er flere sygdomsprocesser i nervesystemet, flere konkurrerende sygdomme eller en psykiatrisk lidelse (konversionstilstand). Sidstnævnte er baggrunden for op til 10 - 15 % af de henviste patienter med neurologiske symptomer.© Privathospitalet Hamlet, sidst revideret 19.4.2007
