Neurologen beskæftiger sig med sygdomme i hjernen og rygmarven (det centrale nervesystem) samt i kroppens nerver/nervebaner (det perifere nervesystem).Lidelser i hjernen og resten af nervesystemet er årsag til mere end 30 % af alle sygdomme i Danmark, men giver anledning til over 50 % af det samlede tab af sygdomsbetinget livskvalitet.
De patienter, som neurologen kan hjælpe, er voksne patienter med:
- hovedpine, ansigtssmerter og migræne
- anfald i form af epilepsi, og besvimelser
- lammelser og føleforstyrrelser
- hukommelsesproblemer og demens
- hjernesvulster
- sklerose
- nervebetændelse
- svimmelhed
- hjerneblødning og blodprop til hjernen (apopleksi)
- bevægeforstyrrelser såsom Parkinsons sygdom, rysten (Dystoni)og Tremor
- balanceforstyrrelser og gangforstyrrelser
- hvileløse ben
- borreliainfektion efter tægebid
Hurtig undersøgelse af tværfagligt team
Hamlet tilbyder hurtig diagnose og behandlingsforslag hos en speciallæge i neurologi. I kraft af egen billeddiagnostisk afdeling kan supplerende undersøgelser som f.eks. MR-skanning foretages inden for kort tid.Hamlets speciallæge i neurolog arbejder også tæt sammen med husets andre speciallæger og Svimmelhedsklinikken i forbindelse med f.eks. undersøgelse af svimmelhed og ryglidelser.
Undersøgelsesforløbet
Når du kommer hos vores neurolog, gennemgår I din sygehistorie og dine symptomer. Derefter foretager neurologen en klinisk, neurologisk undersøgelse. For at kunne stille en korrekt diagnose kan der være behov for yderligere undersøgelser såsom MR-skanning, røntgen og blodprøver.© Privathospitalet Hamlet, sidst revideret 30.12.2009
