Find din behandling

Menstruationssmerter

Det er meget almindeligt, at kvinder får smerter og føler sig lidt utilpasse i forbindelse med deres menstruation. Smerterne kan variere fra let ømhed til stærke, jagende smerter i underlivet, træk over lænden som følge af spænding, træthed og smerter i lænderegionen. De fleste føler sig ikke utrygge ved dette, og klarer det evt. med et par smertestillende håndkøbstabletter.

 

For nogle kvinder derimod er menstruationen næsten invaliderende, idet de har så mange smerter, at de er nødt til at blive hjemme fra skole eller arbejde. De stærke menstruationssmerter skyldes kun i sjældne tilfælde en egentlig sygdom såsom endometriose eller kraftige blødninger.

 

Man har i mange år troet, at det udelukkende skyldtes krampagtige sammentrækninger i livmoderens muskulatur, men det har vist sig, at det oftere skyldes, at nogle af bækkenets indvendige muskler spænder så kraftigt op, før og under menstruationen, at de giver smerter og kraftigt træk henover lænden.

 

Behandling

Det er altid en god idé at blive undersøgt, hvis du har stærke menstruationssmerter. Lægen kan udelukke sygdomme og vejlede dig om en eventuel behandling.

 

Lette menstruationssmerter kan lindres med smertestillende håndkøbsmedicin. Er der tale om stærkere smerter er en medicinsk behandling muligt i form af:

  • Gigtmidler, som er stærkere smertestillende
  • Hormonbehandling fx p-piller, som foruden at forebygge graviditet også kan gøre blødningerne svagere, kortere og mindre smertefulde

De nye erfaringer omkring muskelspænding har dog åbnet for helt nye behandlingsmuligheder i form af afspænding, hvor det er muligt at mindske eller helt fjerne de smertefulde muskelspændinger og dermed at afhjælpe og forebygge denne type menstruationssmerter.

© Privathospitalet Hamlet, sidst revideret 02-09-2010

Hvor kan du få behandlingen?

Søborg og Århus



Privathospitalet Hamlet

Frederiksberg
H. V. Nyholms Vej 21
DK - 2000 Frederiksberg 
Telefon +45 3817 0400

CVR nr 71 01 75 16

Søborg
Gyngemose Parkvej 66
DK - 2860 Søborg
Telefon +45 3817 0400

CVR nr 71 01 75 16

Århus
Brendstrupgårdsvej 21
DK - 8200 Århus N 
Telefon +45 8742 4140

CVR nr 28 66 17 89

Privathospitalet Hamlet