| Alle mænd har et lille brystkirtelanlæg. Hos langt de fleste mænd giver det ikke problemer, men af forskellige årsager kan dette lille kirtelanlæg blive stimuleret og begynde at vokse. - Hvor brysterne er vokset i puberteten
- Hvor brysterne hænger efter et vægttab
- Hvor brysterne er vokset efter misbrug af anabolske steroider
- Hvor brysterne er vokset af ukendt årsag
Brystudviklingen skal være af et vist omfang, før vi kan anbefale en operation. Da brystudviklingen består af en kombination af fedtvæv og kirtelvæv, anbefaler vi, at overvægtige patienter forsøger at tabe sig, inden man eventuelt overvejer kirurgi. Ligeledes er der ingen pointe i at operere, hvis du fortsat bruger anabolske steroider. Operation for mandlig brystudvikling kan generelt inddeles i tre typer, som varierer i omfang og dermed henvender sig til forskellige patientgrupper: - Fedtsugning alene, hvis brystet primært består af fedtvæv
- Kombineret fedtsugning og åben kirurgi, hvis der er en relativ stor kirteldannelse
- Åben kirurgi og fjernelse af overskydende hud - typisk hos tidligere overvægtige

© Privathospitalet Hamlet, sidst revideret 15-07-2010 | |
Hvor kan du få behandlingen?
Søborg og Århus
|