| Den 1. december 2007 indførte Sundhedsstyrelsen en ny vejledning vedrørende kosmetiske behandlinger. Vejledningen skal hjælpe patienterne med at orientere sig ved valg af kosmetiske behandlinger og sikre dem en ordentlig information. - Sundhedsstyrelsen stiller krav om, at kosmetiske kirurgiske indgreb skal foretages af speciallæger med den relevante speciallægeuddannelse
- Sundhedsstyrelsen stiller krav om, at der skal være mulighed for indlæggelse ved større plastikkirurgiske operationer såsom brystoperationer, operationer for slapt maveskind, fedtsugninger og bodylift
- Sundhedsstyrelsen kræver. at alle behandlere som udfører kosmetiske operationer, store som små, skal ansøge om tilladelse til dette hos Sundhedsstyrelsen, som herefter vil oprette et register over behandlere og behandlingssteder på deres hjemmeside
- Sundhedsstyrelsen kræver, at patienter, der overvejer et kosmetisk indgreb, skal informeres både mundtligt og skriftligt. Sundhedsstyrelsen kræver, at patienter, der skal have foretaget kosmetisk behandling, skal have en betænkningstid på 2 - 7 dage, før de beslutter sig for operation
- Sundhedsstyrelsen kræver, at behandlingsstedet skal indhente informeret samtykke, hvilket betyder, at patienten skal skrive under på at han / hun har modtaget ordentlig information og accepterer følgevirkninger og risiko for komplikationer
- Sundhedsstyrelsen kræver, at alle, der udfører kosmetiske behandlinger, skal foretage fotodokumentation af deres patienter før og efter det kosmetiske indgreb
- Sundhedsstyrelsen kræver, at der ved behandling med Botox og fillers skal være en ansvarlig læge, der har sin daglige gang på behandlingsstedet
- Sundhedsstyrelsen kræver, at patienten forud for behandling med Botox ses af en registreret speciallæge, mens en specialuddannet sygeplejerske godkendt af Sundhedsstyrelsen, selv kan vejlede om behandling med fillers.
På Hamlet stiller vi endnu højere krav til os selv end Sundhedsstyrelsens obligatoriske krav. Det betyder, at det altid er speciallægen selv, der foretager forundersøgelsen. Derudover har vi altid en speciallæge i døgnvagt, og nyopererede patienter overvåges af specialuddannede opvågningssygeplejersker.

© Privathospitalet Hamlet, sidst revideret 15-07-2010 | |
Hvor kan du få behandlingen?
Søborg og Århus
|