| Svimmelhed skyldes en funktionsfejl i balancesystemet.
Balancesystemet er et kompliceret system, der udnytter informationer fra forskellige sanser: - Balanceorganerne i det indre øre, der omfatter buegange og ørestensorganer
- Synet
- Muskel- og ledsans, der giver fornemmelsen af stilling i muskler og led
- Følesansen i fodsålerne
Balancesystemet sørger for, at vi: - Kan holde balancen, når vi står, og når vi bevæger os
- Kan styre vores øjenbevægelser, så vi kan fastholde synsindtrykkene, når vi bevæger hovedet
- Kan have en fornemmelse af, hvad der er op og ned, og hvordan vi selv og vores omgivelser bevæger sig
Man bliver svimmel, når dette komplicerede system i øret ikke fungerer hensigtsmæssigt. Sygdom i balancesystemet skyldes i 80 % af tilfældene sygdom i øret.
Det er derfor hensigtsmæssigt, at patienter med svimmelhed vurderes af en ørespecialist. Det er vigtigt, at få undersøgt funktionen af det indre øre, både hørelsen og buegangs- og ørestensorganerne.

© Privathospitalet Hamlet, sidst revideret 10-01-2012 | |
|