Find din behandling

Hulfod

Hvad er hulfod?

Hulfod er en tilstand, hvor foden har en unormal, høj svang med stejle mellemfodsknogler. Det betyder en fejlbelastning af såvel bagfod, mellemfod og forfod.

 

Årsager

Hulfod kan være medfødt og er som oftest arveligt. Det kan også opstå p.g.a. visse nervemuskellidelser, hvor overaktive nerveimpulser giver et konstant træk på tæerne, så de skubber på mellemfoden. Herved kommer den til at stå mere stejlt. Efterhånden bliver tilstanden permanent, og hulfoden er dannet. Eksempler på dette er Charcot Marie Tooth eller spastiske lammelser.

 

Symptomer

Symptomerne går fra ingen til svære smerter i mellemfod, under forfod og i hæl. De hyppigste symptomer er dog:

  • Klotæer og/eller hammertæer
  • Stram achillessene
  • Smerter i mellemfod og bagfod pga. den forkerte krumning i foden

Behandling

Tidligere var der kun mulighed for at behandle med fysioterapi, indlæg til støtte af svangen eller omfattende stivgørende operationer. I dag har vi et større spektrum af behandlinger i form af korrigerende / oprettende operationsteknikker.

Er hulfoden meget udtalt, kan en stivgørende operation dog stadig være bedste løsning. Under alle omstændigheder anbefaler vi i mange tilfælde fortsat, at man først forsøger med indlæg evt. kombineret med fysioterapi.

© Privathospitalet Hamlet, sidst revideret 12-07-2010

Hvor kan du få behandlingen?

Frederiksberg og Århus



Privathospitalet Hamlet
Frederiksberg +45 3817 0400
Søborg +45 3817 0400
Århus +45 8742 4140
Frederiksberg
H. V. Nyholms Vej 21
DK - 2000 Frederiksberg
CVR nr 71 01 75 16
Søborg
Gyngemose Parkvej 66
DK - 2860 Søborg
CVR nr 71 01 75 16

Århus
Brendstrupgårdsvej 21
DK - 8200 Århus N 
CVR nr 28 66 17 89

Privathospitalet Hamlet