| Antallet af lydbølger, der når øret pr. sekund, betegnes som lydens svingningstal / frekvens og bestemmer tonehøjden. Jo flere svingninger pr. sekund desto højere tone. En svingning pr. sekund betegnes 1 hertz (Hz). Øret kan opdeles i det ydre øre, mellemøret og det indre øre. Lydbølger opfanges af det ydre øre, der er formet som en tragt, der forstærker lyden. Herfra vandrer de ind gennem øregangen og sætter trommehinden i svingninger. Disse svingninger forplanter sig til mellemørets knoglekæde bestående af de tre små mellemøreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen). Knoglekædens funktion er at forstærke lydbølgerne, inden de overføres til sneglen i det indre øre via den sidste lille mellemøreknogle stigbøjlen, der som et stempel vibrerer mod en lille membran (det ovale vindue) i sneglen. Sneglen er formet som et sneglehus og befinder sig i det væskefyldte, indre øre. Dens funktion er at omdanne de mekaniske vibrationer fra mellemørets knogler til et lydsignal, der kan føres videre til det centrale høresystem i hjernen, hvor lydsignalet bearbejdes, så fx tale kan forstås. Dette sker ved, at de mekaniske vibrationer i det ovale vindue overføres til basalmembramen, der løber som et bånd gennem hele sneglen. Når basalmembranen sættes i bevægelse, forplanter det sig til væsken i øresneglen. Herved påvirkes de indre hårceller og ydre hårceller, der er placeret på det cortiske organ øverst på basalmembramen. De ydre hårceller forstærker de svage vibrationer, som en svag lyd forårsager, så de indre hårceller stimuleres. De indre hårceller omdanner vibrationerne i væsken til elektrisk nerveimpulser, der sendes videre til hjernen, via hørenerven.
© Privathospitalet Hamlet, sidst revideret 01-03-2012 | 
