| Vi lever i en verden, hvor forkert kost, stort alkohol og cigaretforbrug, stress på arbejdet og for lidt motion betyder, at flere og flere rammes af livsstilssygdomme såsom blodpropper og sukkersyge. Det er sygdomme, der kan forebygges, hvis faresignalerne opdages i tide, og du får den rette vejledning. Mange mennesker tænker dog først på helbredet, når de er blevet syge, og her er det vigtigt at huske, at nogle sygdomme kan være fremskredne, før symptomerne melder sig. Så hvorfor ikke forebygge frem for at helbrede? Med den viden vi har i dag, kan mange sygdomme forebygges og helbredes, hvis de opdages i tide. En forebyggende helbredsundersøgelse kan afsløre skjulte sygdomme og forhindre dem i at udvikle sig. Hos specialisterne i Hamlets Center for Sundhed og Forebyggelse opnår du derfor: -
En specialistvurdering af din helbredstilstand -
Undersøgelse for livsstilssygdomme -
Sikkerhed for at kroppens organer fungerer optimalt -
Screening for visse kræftformer -
Rådgivning om sund livsstil Vores specialister tilbyder et bredt udvalg af forebyggende helbredsundersøgelser til såvel private personer som til virksomheder, der ønsker at skabe sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Klik her for at læse mere om vores tilbud til private » Klik her for at læse mere om vores tilbud til virksomheder »

© Privathospitalet Hamlet, sidst revideret 25-08-2010 |