Enhver kvinde, som er fyldt 25 år, og som har bopæl i Danmark, kan bede om at få foretaget en sterilisation. Mange kvinder benytter sig af denne mulighed som præventionsform, men du skal dog gøre dig klart, at hvis du senere i livet fortryder, er der ikke nogen garantier for, at du kan genskabe passagen gennem æggelederne (link), så du kan blive gravid igen. Kun ca. hver anden af disse operationer lykkes så godt, at graviditet kan opnås. Risikoen for graviditet uden for livmoderen vil også være forøget p.g.a. arvæv i æggelederne efter indgrebene. Derfor skal du tænke dig godt om. Det er også vigtigt at huske på, at sterilisation beskytter ikke mod seksuelt overførte sygdomme.Selve indgrebet foregår som regel i fuld bedøvelse ved en kikkertoperation.
Klik her for information om patientforløbet
© Privathospitalet Hamlet, sidst revideret 26.8.2009
