Hos kvinder i den fødedygtige alder modnes der ca. hver 4.uge ét eller flere æg i æggestokkene. Mens modningen af ægget står på, danner livmoderens slimhinde - også kaldet endometrium - et særligt, blodfyldt slimhindelag, der er beregnet til at modtage et evt. befrugtet æg. Bliver ægget ikke befrugtet, går det nye slimhindelag til grunde og udstødes fra livmoderen sammen med det ubefrugtede æg ved en menstruation. Hele processen styres af kønshormonerne østrogen og progesteron.Lider du af endometriose, findes der væv af samme art som livmoderslimhinden udenfor livmoderen, f.eks. i æggestokkene, i æggeleder, på de bånd der holder livmoderen på plads, i blæren, i tarmene, i området mellem skeden og endetarmen eller mere sjældent i bughinden. Hver måned reagerer dette væv på samme måde som livmoderslimhinden på kønshormonerne. D.v.s. at vævet vokser i takt med ændringen i kønshormonerne og samtidig med menstruationen, bløder vævet udenfor livmoderen også. I modsætning til menstruationsblodet kan blødningen fra endometriosen ikke komme ud. Når endometriose sidder andre steder end i livmoderen, vil det ofte ligne blister eller små blodfyldte knuder (noduli), og der ses ikke sjældent menstruationslignende blod frit i bughulen. Specielt når det sidder på æggestokkene, udvikler det sig ofte til blodfyldte cyster, der kan variere fra få millimeter til 10 - 15 cm. Udviklingen af endometriose er meget vævsirriterende og giver ofte anledning til betændelsestilstand, arvævsdannelse og sammenvoksninger af de indre kønsorganer.
Idet endometriose er forbundet med menstruationscyklusen, rammer lidelsen kun kvinder i den frugtbare alder. Lidelsen ses hos 2 - 4 % af alle kvinder og rammer oftere kvinder, der ikke har født. Du har en betydelig risikoen for at udvikle endometriose, hvis din mor lider af sygdommen. Man kender ikke med sikkerhed årsagen til, at endometriose opstår, men man ved, at stort set alle kvinder bløder en smule "baglæns" under menstruation. D.v.s. at du via æggelederne bløder lidt ud i bughulen i stedet for ud gennem skeden. En af teorierne er derfor, at der under menstruationen føres lidt livmoderslimhinde ud igennem æggelederne til bughulen.
Symptomer
Endometriose er en meget almindelig sygdom, og mange har ingen gener af det.De mest almindelige symptomer på endometriose er:
- Smerter før og under menstruationen
- Smerter i forbindelse med ægløsningen
- Smerter i forbindelse med samleje
- Kraftige og/eller uregelmæssige blødninger
- Udtalt træthed
- Barnløshed
- Smertefuld vandladning og afføring under menstruationen
Undersøgelse
Den eneste sikre metode til at undersøge, om du lider af endometriose, er ved at foretage en kikkertundersøgelse af underlivet. Det er en kikkertundersøgelse, der foretages i fuld bedøvelse. En kikkert føres ind gennem et lille hul ved navlen. Herved kan gynækologen se endometriosen på bughinden, æggestokkene og æggelederne. Samtidig tages der vævsprøver, som sendes til mikroskopiundersøgelse for at stille den endelige diagnose. Hvis der er mistanke om endometriose i tarmen eller blæren, kan det være nødvendigt at supplere med en kikkertundersøgelse af disse organer.Behandling
Endometriose er en kronisk tilstand, der ikke kan heldbredes, men der findes behandlingsmuligheder, der kan gøre dig smertefri og reducere væksten af endometriosevævet. Behandlingen er meget individuel og afhænger af gener, alder og graviditetsønsker.Milde tilfælde af endometriose kan klares med en smertestillende behandling i form af Panodil eller gigtpræparater under menstruationen.
Endometriose kan også behandles med medicinering med hormoner, f.eks. med p-piller, hvor symptomerne som regel aftager. Formålet med hormonbehandlingen er at stoppe ægløsningen så længe som muligt, og derved reducere mængden af østrogen i kroppen. I generende tilfælde kan man ved medicinering hæmme menstruationen i løbet af ca. 6 måneder, så kroppen kan ødelægge og opløse det unormale væv.
En kirurgisk behandling kan komme på tale, hvis der er cystedannelser, arvævsdannelse og sammenvoksninger i æggestokkene/æggeledere, eller hvis der er tale om endometriose i bughinden og i skillevæggen mellem skede og endetarm. Vævet kan skæres væk, klippes bort eller eventuelt også brændes væk (elektrokoagulation) med et elektrisk apparat (såkaldt diatermi) eller med laser. En kirurgisk behandling kan ofte virke smertelindrende og kan også fremme mulighederne for graviditet.
Hvis der er tale om udbredt endometriose i de indvendige kønsorganer, og hvis kvinden ikke senere ønsker graviditet, kan det blive nødvendigt at fjerne livmoder, æggeledere og begge æggestokke for at få symptomerne til at forsvinde helt.
Operationen kan foretages enten ved laparoskopi, som er en mindre kirurgisk procedure, der efterlader meget små ar, eller ved en laparotomi (åben operation), som er en noget større omgang.
Klik her for information om patientforløbet
© Privathospitalet Hamlet, sidst revideret 26.8.2009