FortrydelsespilleHvis din prævention har svigtet eller du har undladt at beskytte dig under samleje, er der altid en risiko for, at et æg er blevet befrugtet. Hvis du ikke ønsker at løbe denne risiko, er fortrydelsespillen en mulighed, idet den hindrer graviditeten i at udvikle sig.
Det skal dog understreges, at fortrydelsespillen kun skal bruges i nødstilfælde, og vi anbefaler dig meget at tale med din læge om en fremtidig præventionsform, der kan sørge for, at du ikke ender i en situation, hvor der er behov for fortrydelsespillen.
Fortrydelsespiller er langt mere usikre end andre præventionsformer og skal tages hurtigst muligt efter det ubeskyttede samleje - senest 72 timer efter. Hvis det sker inden for 24 timer, virker de bedst. Pillerne reducerer risikoen for graviditet med 85 %, hvis de tages straks og korrekt. Skulle det alligevel vise sig, at du kom for sent med fortrydelsespillerne, tager fosteret ikke skade.
BivirkningerDer er få bivirkninger forbundet med fortrydelsespillen. Få kaster op og lidt flere får kvalme. Derudover kan du føle dig træt og svimmel. Hvis du kaster op inden for 4 timer, efter at du har taget pillen, skal behandlingen gentages. Næste menstruation kan blive forskubbet i forhold til det forventede. Hvis den er mere end 2 uger forsinket, bør du få foretaget en graviditetstest.
© Privathospitalet Hamlet, sidst revideret 03-02-2012 | ||
| Aleris-Hamlet
|
Frederiksberg
|
Søborg
|
Århus
|
![]() |