Former for bedøvelse

Når kroppen udsættes for smerte, sender de små følelegemer en række elektriske impulser langs nervebanerne op til hjernen. Små nerver fra alle kropsdele samler sig til større nerver, som kobles sammen, før de går ind i rygmarven og videre op til hjernen. Det er først i hjernen, at smerter genkendes som en ubehagelig oplevelse. 

 

Anæstesi betyder følelsesløshed eller ufølsomhed. Der findes forskellige former for bedøvelse, som i større eller mindre grad påvirker hjernens aktivitet. Ved fuld bedøvelse er patienten bevidstløs, og den totale hjerneaktivitet er nedsat til et minimum. Herved begrænses opfattelsen af alle stimuli, inkl. smerteimpulser. 
 

Ved anvendelse af lokalbedøvelse ophæves smerteopfattelsen fra en afgrænset del af kroppen ved at standse smerteimpulserne i både små og store nervebaner, inden de når hjernen. Patienten er således ved bevidsthed og øvrige hjernefunktioner såsom koncentration og opmærksomhed er uberørte.

Hvis det er muligt, er lokalbedøvelse at foretrække, idet påvirkningen af kroppen er væsentlig mindre. Bivirkninger efter bedøvelsen kan derfor stort set undgås, hvis der anvendes lokalbedøvelse. Næsten alle kropsdele kan lokalbedøves. De bedste resultater opnås dog i forbindelse med overfladiske indgreb på huden / slimhinder eller ved operationer på arme, ben og skuldre.

På Hamlet to former for lokalbedøvelse:

Anæstesilægens valg af bedøvelsesform afhænger meget af operationstypen og patientens almene helbredstilstand. Bedøvelsen planlægges, så den sikrer mindst mulig forstyrrelse af kroppens øvrige funktioner under indgrebet samt færrest mulige smerter efter operationen.

Ved nogle operationer kombineres fuld bedøvelse med lokalbedøvelse af et mindre område for at optimere smertebehandling.