| Til nogle operationer udleverer speciallægen en recept på smertestillende medicin i stikpilleform ved forundersøgelsen. Disse gives forebyggende hjemmefra efter speciallægens anvisninger. Formålet hermed er at minimere barnets smerter efter operationen.
Da de fleste børn bedøves via et drop i hånden, får I ved forundersøgelsen ligeledes udleveret en lokalbedøvende EMLA-creme (tryllecreme), der skal sidde på huden over blodåren i mindst en time. Den smøres på håndryggen inden mødetidspunktet efter speciallægens anvisninger. Dette gør det muligt for anæstesilægen at lægge droppet næsten smertefrit. Når I ankommer til Aleris-Hamlet, bliver I modtaget af jeres sygeplejerske, som viser jer til rette på sengestuen. Det er en god idé at medbringe yndlings- / sovebamsen.
Sygeplejersken gennemgår person- og helbredsoplysninger sammen med jer, og bagefter taler I om den forventede indlæggelsestid, udskrivelsen og efterforløbet. Barnet får en operationsskjorte på, men beholder eget undertøj på. Derefter puttes barnet i seng, og I er klar til at blive kørt på operationsgangen. Hvis barnet skulle få feber, blive forkølet eller lignende få dage forud for planlagt operation eller undersøgelse, bedes I kontakte Aleris-Hamlet.

© Privathospitalet Hamlet, sidst revideret 12-03-2012 | |
Hvor kan du få behandlingen?
Hamlet har en moderne anæstesiafdeling på alle 3 hospitaler
|