| På Aleris-Hamlet har vi samlet alle specialisterne inden for brystkræft i et stort tværfagligt Center for Brystkræft. Sammen tilbyder de: Hvis du har en mistanke om, at du har en knude i brystet, sørger vi for, at du får en hurtig afklaring hos en erfaren specialist i klinisk mammografi. En klinisk mammografi består af en røntgenundersøgelse af brystet kombineret med en ultralydsskanning af bryst og armhule samt evt. biopsi af knuden. Undersøgelserne kan afsløre knuder, der er så små, at man endnu ikke kan føle dem med fingrene. Har du fået konstateret brystkræft, skal denne fjernes. Vores speciallæger i brystkirurgi tilbyder såvel brystbevarende operationer som fjernelse af brystet. Dette foregår efter de bedste metoder herunder sentinel node-metoden. Som det sidste nye kan en del af de brystkræftramte kvinder tilbydes onkoplastisk kirurgi, hvor man kombinerer det bedste i den kosmetiske brystkirurgi med det bedste i behandlingen af brystkræft. Brystkirurgen kan også tilbyde fjernelse af godartede knuder.

© Privathospitalet Hamlet, sidst revideret 25-01-2012 | |
Hvor kan du få behandlingen?
Søborg
|