Find din behandling

Behandling med prostataspiral

Hvad er en prostataspiral?

En prostataspiral er en spiralsnoet metaltråd, der er lavet af en speciel nikkel-titanium legering. Den placeres i den del af urinrøret, som er blevet forsnævret af den forstørrede prostata. Spiralen er beregnet til at udvide sig, så urinrøret holdes åbent for vandladning.

 

Hvorfor behandling med en spiral i stedet for en operation?

At anbringe en spiral er en ret enkel procedure, som normalt ikke kræver indlæggelse. Det er en god løsning for mænd, som af den ene eller anden årsag ikke helt er i fysisk form til at få prostatavævet fjernet ved en kikkertoperation. Operationen kan være for stor en belastning for kroppen, specielt hos mænd med dårligt hjerte, dårlige lunger eller andre lidelser, som kan gøre operationen risikabel.

 

Opsætning af spiralen

Opsætning af spiralen foregår i ambulatoriet og varer ca. 30 minutter. Du ligger på ryggen på en briks. Efter afvaskning af urinrørsåbningen med et desinficerende middel, bliver der sprøjtet lokalbedøvende gel ind i urinrørets åbning.

Derpå føres en tynd, fleksibel kikkert ind gennem urinrøret. Når blæren og prostata er undersøgt, måler speciallægen længden af den del af urinrøret, som skal holdes åbent vha. spiralen. Derefter bliver kikkerten fjernet, og den korrekte længde spiral bliver monteret på kikkerten, som atter føres ind i urinrøret.

Når spiralen er på plads, sprøjter speciallægen varmt vand ind gennem kikkerten, så spiralen udvider sig og låser sig fast i urinrøret. Til sidst fjernes kikkerten igen.

 

Gør det ondt?

Undersøgelsen foregår med lokalbedøvende gel og er derfor ikke særlig smertefuld, men det er ofte lidt ubehageligt, når kikkerten passerer ringmusklen i urinrøret.

© Privathospitalet Hamlet, sidst revideret 07-09-2010

Hvor kan du få behandlingen?

Søborg og Århus



Privathospitalet Hamlet

Frederiksberg
H. V. Nyholms Vej 21
DK - 2000 Frederiksberg 
Telefon +45 3817 0400

CVR nr 71 01 75 16

Søborg
Gyngemose Parkvej 66
DK - 2860 Søborg
Telefon +45 3817 0400

CVR nr 71 01 75 16

Århus
Brendstrupgårdsvej 21
DK - 8200 Århus N 
Telefon +45 8742 4140

CVR nr 28 66 17 89

Privathospitalet Hamlet