| I mange former for idræt er der store belastninger på ankel og fødder, og derfor er idrætsskader ikke sjældne. Det kan enten dreje sig om akutte skader i form af forstuvninger eller brud, men ofte er der tale om overbelastningsskader, der giver smerter i ankel, sener eller fødder.
Disse smertetilstande har oftest stået på længe og kan være meget svære at slippe af med igen. Idrætsfolk med belastende idrætsgrene har ofte behov for vejledning om indlæg og fodtøj for at afhjælpe nogle af disse gener samtidig med, at intensiv og specifik fysioterapi og træningstilpasning iværksættes. I Aleris-Hamlets Idrætsklinik bliver du undersøgt og behandlet af erfarne idrætsspecialister, der er eksperter i fodskader og ankelskader. Al undersøgelse og behandling foregår efter de bedste og mest moderne metoder. Hvis det er muligt, opereres der kikkertvejledt eller vha. minimalt invasive teknikker, der sikrer små operationssår og hurtig genoptræning.

© Privathospitalet Hamlet, sidst revideret 06-03-2012 | |
Hvad siger patienterne?
Patienternes vurdering på en skala fra 1-7
Samlet tilfredshed i dette speciale er 6.2
Hvor kan du få behandlingen?
Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Frederiksberg og Herning
|